Billedfremkaldelse fra mobil

Efterhånden som flere og flere mobiltelefoner får bedre og bedre kameraer, og da vi altid har vores mobiltelefoner med i lommen, er det kun logisk at vi får taget en del billeder med vores mobiltelefoner. Uanset om det er en af de ældre mobiltelefoner med kamera, eller om det er nogle af de nyeste smartphones, så har du sikkert rigtig mange billeder på din mobiltelefon/smartphone.

Der er sikkert nogle af billederne der er så gode, så du gerne vil have dem fremkaldt, men du orker simpelthen ikke at overføre dem til din computer, og derefter overføre dem videre til en forhandler der tilbyder billedfremkaldelse – det er også forståeligt nok, men hvilke muligheder har du egentlig?

Fremkald billeder fra din mobil!

Som vi beskrev overfor, så har teknologien udviklet sig, og det har betydet at der nu er flere muligheder med ens mobiltelefon. Mange af billedfremkaldelsesforhandlerne, har lagt mærke til denne udvikling og tilbyder derfor at du kan få fremkaldt dine billeder fra din mobil.

Det er kun en positiv fordel for forbrugere, eftersom de nu nemmere kan få uploadet deres billeder til billedfremkaldelse, og det kan endda gøres fra farten, hvis man har data tilgængelig på sin smartphone. Du kan se nogle af de forhandlere, der tilbyder billedfremkaldelse, som giver mulighed for at du kan få fremkaldt dine billeder fra din mobil, eller få fremkaldt dine billeder fra din smartphone (iPhone, HTC, Samsung, LG, Nokia o. lign.).

Din yndlingsforhandler tilbyder ikke fremkaldelse fra mobil!

Hvis din forhandler af billedfremkaldelse ikke tilbyder fremkaldelse fra mobil eller smartphone, så er der ingen grund til at frygte – for der findes mange andre muligheder, der gør det nemt for dig at få fremkaldt dine billeder.

Eksempelvis kan du registrere dig hos Dropbox, så hver gang du tager et billede, så bliver det lagt op på Dropbox. Dernæst kan du logge ind på hvilken som helst computer, og få dine billeder derfra, og sende dem til fremkaldelse. Det sparer dig for al bøvl med ledninger og overførelse, og det gør det også en del sjovere at sende dem til fremkaldelse, når du ved at du kan få adgang til dine billeder, uanset hvor du er i verden.

Denne metode er især god hvis du er på ferie i udlandet, og er på en gratis Wi-Fi forbindelse. Du kan derfor bestille fremkaldelse af billeder mens du er på ferie, og når du så er hjemme igen, så ligger dine billeder i postkassen – klar til at blive kigget igennem.