Sådan laver du en fotobog hos Pixum.dk

Hos Pixum er valgmulighederne er mange, du kan vælge mellem alt fra en lille bog til under 100 kroner, til kæmpe bøger som koster mange hundrede kroner.

Først og fremmest skal du installerer deres software til fotobog´s fremstilling – Den findes til Windows, Linux og Mac. I dette eksempel følger vi en Windows installation.

Først og fremmest skal du som sagt vælge hvad styresystem programmet skal downloades til – Det gøres ved at trykke på “Windows”, “linux” eller “MacOS” billedet under “Download Software” – Derefter downloades installationsprogrammet til din computer – når det er gjort, så skal du åbne filen. Derefter åbner installationsprogrammet. I første menu skal du bare vælge “Næste” – Derefter skal du accepterer deres vilkår. Efter du har trykket at du accepterer deres vilkår, så skal du vælge hvor programmet skal installeres – medmindre du har et specielt sted hvor du plejer at installerer

Programmet downloades

programmer, skal du bare trykke “Næste”. Nu downloades programmet ned på din computer – Softwaren fylder 150 MB, så afhængigt af hvor hurtig din Internet forbindelse er, tager det fra få minutter til måske en hel time at få programmet downloadet.

Når programmet er downloadet færdigt, så tryk “Afslut”, og så skulle programmet gerne selv starte op hvis du har valgt at programmet skal starte ved afslutning. Hvis ikke – så må du finde programmet i din startmenu.

Sådan laver du fotobogen
Når programmet startet op, så får du følgende menu – Her skal du vælge hvad slags fotobog du vil fremstille. Der er mange valgmuligheder – lige fra en billig lille fotobog til under 100 kroner – til kæmpe fotobøger til mange hundrede kroner. Pixum har en fotobogs assistent, som guider dig igennem forløbet, men det er stadig en anelse forvirrende for den nye bruger. Vi vælger dog i eksemplet at designe sammen med fotobogs assistenten.

I dette eksempel laver vi en stor fotobog i tværformat. Når vi har valgt vores format, så hopper fotoassistenten op og fortæller om forløbet.
– Det vi skal tage stilling til er følgende:

  1. Vælg billeder og fastlæg sideantallet
  2. Vælg stilart
  3. Vælg indbinding og fastlæg titel
  4. Efterredigering

Nede i højre hjørne skal du trykke “næste” for at komme i gang.

1: Vælg billeder og fastlæg sideantallet
Nu kommer vi til det spændende – der skal vælges de billeder du vil bruge i bogen. Det gør du ved at trække billederne over i programmet i feltet “Træk og Slip billeder eller Mappe her” – Billederne finder du enten via “stifinderen” i programmet, eller ved at finde mappen på din computer og trække dem over. I bunden kan du vælge hvor mange sider du vil have bogen skal være – og hvor mange billeder der skal være pr. side. Følg guiden nede i højre hjørne, så det passer nogenlunde med antal valgte billeder, og antallet af sider og billede pr. side. Det er vigtigt at billederne ligger i den rækkefølge du vil have dem vist i bogen – Hvis ikke, så må du flytte rundt på dem. Når du er færdig, så tryk “Videre”.

Stilart
Under stilart kan du vælge 6 forskellige former, nemlig.

  • Generel
  • Rejse
  • Familie
  • Begivenhed
  • Fritid
  • Egne Stilarter

Medmindre du er øvet bruger af Pixum og computer generelt, så er der nok bedst at vælge en af de 5 første præfabrikerede instillinger. I mit tilfælde er jeg ved at designe en bog med rejsebilleder, så jeg vælger “Rejse” – Under “Rejse” kommer der nye valgmuligheder, nemlig en håndfuld forskellige rejse temaer – som skal bruges som baggrund til fotobogen. Da mine billeder relaterer til en rejse i nogle bjergområder, vælger jeg stilarten “Bjerglinjer Grøn” – Også fordi jeg syntes den ser pænest ud. Derefter hopper jeg videre ved at trykke “Videre” nede i højre hjørne.

Vælg indbinding og fastlæg titel
Nu skal jeg give fotobogen et navn og vælge indbinding typen. Jeg har dog kun muligheden for at vælge “Hardcover” i den version jeg har valgt. Nede i venstre hjørne skal jeg give bogen en titel og en undertitel – Begge dele kommer til at stå på forsiden og bagsiden. Når jeg er færdig med det trykker jeg “Opret Fotobog” – og så kommer jeg videre til det sjove.

Efterredigering

Fotobogen er teknisk set færdig nu – Men der kan være behov for at rette på nogle af tingene. Først og fremmest så kan nogle af billederne være forkert opsat på siderne – Træk rundt med billederne indtil de sidder som du syntes de skal. Det gør du ved at bladre til den pågældende side og trykke med musen på et billede – Hold knappen nede og flyt rundt på de enkelte billeder. Du kan også trække i hjørnerne, hvis du vil ændre billedets størrelse i forhold til siden. Og hvis din mus har et “Scroll hjul”, så kan du zoome ind og ud på billederne ved at bruge det. De øvede brugere kan tilføje tekst og andre effekter i toppen af programmet. Når du er tilfreds, så er det bare at trykke “Bestil Fotobog” nede i højre hjørne, og indtaste din oplysninger. Så er der en fantastisk fotobog på vej til dig 🙂

Besøg Pixum